Håndtering af et dødsbo

 

Dødsbo

Håndtering af et dødsbo

Når en person er afgået ved døden vil der i langt de fleste tilfælde være en form for arv, som skal dels blandt afdødes arvinger. Mange mennesker er i dag ikke klar over, hvad der skal ske når man står i den situation, før de selv har prøvet det. Der er mange spørgsmål om, hvem der tager sig af hvad? og hvad man har af muligheder som arving?

Vi vil her på siden forsøge at give dig der står tilbage, et overblik over hvad man skal gøre og hvilke muligheder man har.

Hvem skal anmelde dødsfaldet til skifteretten?

Efter et dødsfald er det som regel præstens opgave at anmelde dødsfaldet til folkeregisteret og skifteretten, som derefter sender besked til skattevæsenet hurtigst muligt.

Hvad med begravelsen?

Det er det mest almindelige at den nærmeste familie tager sig af begravelsen. Hvid tilfældet skule opstå, hvor der ikke er nogen familie vil det være kommunen der håndterer sagen.

Hvad kan man gøre inden skifteretten? Og hvad må man gøre?

Inden skifteretten har haft din sag oppe og har taget stilling til hvorledes boet skal behandles, er det afdødes pårørende, der skal sørge for at afdødes værdier bliver opbevaret ordenligt. Det er dog skifteretten, som har ansvaret over boet og kun skifteretten kan disponere over eller give tilladelse til, at andre kan disponere over dødsbo og aktiver. Som før nævnt er det kun pårørendes pligt at sørge for betryggende opbevaring. De har altså ikke disponerings ret og må derfor ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting eller betale regninger. Det er samtidig forpligtet pårørende, at informere skifteretten, hvis de har mistanke til eller kendskab til at afdødes aktiver ikke opbevares korrekt.

Skifteretten vil normalt kontakte kontaktpersonen i boet 3 – 4 uger efter dødsfaldet. I nogle tilfælde kan sager ordnes ved et telefonmøde mellem kontaktpersonen og en medarbejder i skifteretten. I andre tilfælde skal overdragelsen af skifterettens beslutning klares ved et møde i skifteretten.

Udlevering af boet

Berigtigelsen (udlevering af boet til behandling) af dødsboet, sker ved at skifteretten udsteder en skrifteretsattest til enten arvingerne, en efterlevende ægtefælle eller bobestyrer. Når boet er udleveret er det så op til arvingerne eller efterlevende ægtefælle at beslutte om vedkommendes dødsbo skal behandles ved privat skifte eller som bobestyrerskifte.

 

 

Uskiftet bo

Et uskiftet bo er en mulighed for den efterlevende ægtefælle. Det medfører, at arven til førstafdødes børn ikke udbetales, men i stedet bestyres af den efterlevende ægtefælle. Ægtefællen kan råde over formuen på normal vis, mens usædvanlige dispositioner kræver tilladelse fra børnene. Skattemæssigt indtræder ægtefællen i den afdødes rettigheder og pligter, ligesom gælden efter afdøde overtages af ægtefællen. Ægtefællen kan efterfølgende skifte når som helst og skal skifte ved indgåelse af nyt ægteskab.

 

Privat skifte

Et skifte er en anden mulighed for den efterlevende ægtefælle. Når der skiftes, vedgår afdødes arvinger arv og gæld og fordeler et overskud mellem sig. Fordelingen sker efter arvelovens regler og i overensstemmelse med et eventuelt testamente. Boet skal være afsluttet et år efter dødsdagen. I den periode kan boet være omfattet af særlige skatteregler, der giver forskellige fradrag i afdødes skatter, ligesom boet nogen gange kan være fritaget for betaling af skat i dødsfaldsåret og frem til afslutningen. Afdødes pensioner og forsikringer kan holdes uden for både skatteberegningen og fordelingen af arven. Afdødes gæld overtages af boet og den skal betales, før der sker udlodning af arv.

 

Boudlæg

Hvis afdødes aktiver ikke overstiger hvad en begravelse vil koste, kan boet sluttes uden yderligere behandling ved, at den der betaler begravelsesomkostningerne får aktiverne. Der udbetales ingen arv, der skal ikke ske vedgåelse af afdødes gæld og der er ikke nogen videre behandling af boet i Skifteretten. Beløbsgrænsen for udlevering af aktiverne reguleres årligt og udgør kr. 41.000 (2015-niveau).